Velkommen til to nye chefkonsulenter

Anne Hundtofte og Dan Cort Jørgensen er nye chefkonsulenter inden for ledelse og HR på Erhvervsakademi Aarhus. 

Dan Cort Joergensen

Dan Cort Jørgensen har en baggrund som cand.mag. i identitetshistorie og psykologi og har en MBA i strategisk ledelse. Dan har bl.a. drevet egen konsulentvirksomhed og været uddannelseschef for HHX i Års. De seneste syv år har han undervist på korte, videregående uddannelser og akademiuddannelser, som freelancer. 

Anne Hundtofte

Anne Hundtofte har tidligere været ansat hos bl.a. Erhvervsakademiet Lillebælt som chefkonsulent og underviser indenfor ledelse- og HR-feltet. Før det var hun i en årrække ledelses- og organisationskonsulent ved henholdsvis Region Syddanmark og TDC. Anne har en master i læreprocesser med speciale i ledelses- og organisationspsykologi og en bachelor i erhvervsøkonomi.