Farvel til kontrollen. Goddag til passionen og værdierne

”Vi er blevet for få.” ”Skåret ind til benet.” ”Det er krisens skyld.”

Undskyldningerne står i kø, når dagens ledere tjekker ind på kontoret. Ordet krise tages alt for ofte i munden som undskyldning for ikke at bedrive god ledelse. 

Indrømmet. Vilkårene for ledelse er sværere i en krisetid, og det er ikke altid lige sjovt at være den, der står med ansvaret. Oven i lean-modeller, der skal implementeres og nedskæringer, der skal effektueres, er det samtidig lederens opgave at holde medarbejderne fast på målet for arbejdet, så de fortsat kan levere på de rigtige opgaver, og lede medarbejderne, så de kan lede sig selv. Og ja, der er afgjort store udfordringer med en økonomi, der er under pres og færre hænder til at løse opgaverne. Netop derfor skal der tænkes anderledes. 

Slip medarbejderne fri

God ledelse er afgørende, hvis det skal lykkes virksomhederne at udvikle fremfor at afvikle og ikke mindst fastholde dygtige og passionerede medarbejdere. Og her vil jeg gerne benytte lejligheden til at rose Lars Kolinds og Jacob Bøtters nye bog: Unboss. Den handler nemlig om en helt ny form for ledelse. Forfatternes påstand er, at både offentlige og private arbejdspladser kan blive op mod 50 procent mere effektive, hvis medarbejderne slippes fri til at gøre det, de er gode til og samtidig vises tillid. 

I fremtiden vil de succesfulde virksomheder 'unbosse' deres måde at arbejde på. Ud med traditionelle rigide kontrolsystemer, siloer, faggrænser, hierakier, klaustrofobiske kontorlokaler og faste arbejdstider. Industrisamfundet er erstattet af videnssamfundet. Der er ikke mange samlebånd tilbage. Det traditionelle ledelsessystem, der blev udviklet for over 100 år siden, er passé, og ifølge Unboss-forfatterne direkte skadeligt for produktiviteten. 

Lederen skal inspirere og skabe merværdi

I stedet skal bosserne slippe kontrollen og droppe kommandoerne. De skal gøre en dyd ud af at involvere kunder og medarbejdere. Den nye type leder er en anti-chef, en unboss. En der inspirerer, involverer og engagerer. Og arbejder med et formål, der skaber værdi udover profit.

Selvom virksomheden er sat i verden for at tjene penge, så er ønsket om overskud til aktionærerne ikke formål nok. Der skal et højere formål til. Hvis ikke virksomheden arbejder for en tydelig sag, er det svært at engagere medarbejdere, partnere og kunder til at bidrage med at udvikle virksomheden. Hvordan ville nekrologen over din virksomhed lyde, hvis dine kunder skulle skrive den? Ville din virksomhed være savnet? Og for hvad? Meningen skal være så ægte og så stærk, at den kan skabe begejstring. 

Tag nu fx LEGO, der ønsker at give millioner af børn verden over mulighed for at lege på en bedre måde. De vil inspirere og udvikle 'The builders of tomorrow,' en passion de deler med millioner af deres kunder. Eller høreapparatvirksomheden Oticon. De vil ikke blot være førende på høreapparatmarkedet. De vil give hørehæmmede et bedre liv. Google vil ikke bare tjene penge, men slippe alverdens informationer fri og gøre den søgbar for alle. Apple vil forandre verden ved hjælp af brugeroplevelser. Tusindvis af aktive skribenter bidrager frivilligt med indsigt og viden til verdens største online leksikon, Wikipedia, fordi formålet skaber værdi. På samme måde er det Lars Kolind og Jakob Bøtters kongstanke, at lederen skal opfatte sin virksomhed bredere end til kun at omfatte de ansatte. Slå dørene op.

Passion i ledelse

Hvis du som leder arbejder for en meningsfuld sag, bliver du en magnet for folk. Det er også filosofien bag vores nye uddannelse 'Master in Leadership'. Den tager netop fat i, hvordan vi kvalificerer os til at unbosse vores virksomhed og lede med gejst og passion. Og her er det på sin plads at citere forfatter Gary Hamel, der i sin nye bog ’Hvad tæller nu?’ kommer med en opsang til os alle: 

”Innovation og viljen til at ændre ved tingene er produkter af passionen. Det er frugten af en berettiget utilfredshed med status quo. Sørgeligt nok virker de gennemsnitlige arbejdspladser dræbende for enhver begejstring. Pedantiske regler, uambitiøse mål og hierarkiske strukturer dræner arbejdet for følelsesmæssig vitalitet. Det betød måske ikke så meget i en vidensøkonomi, men det gør det til gengæld i en kreativ økonomi.” 

Jørgen Beck
uddannelseschef