VI MENER: Regnearks-ledelse giver tunnelsyn

Resultatmål, effektmålinger, procentsatser, seertal, præstationsindikatorer, vækstrater, tilfredshedsmålinger, antallet af sygedage, kundemøder, tidsforbruget på salgsopkald og så videre og så videre.

Mange ledere er glade for at lede med afsæt i excelark, målskemaer og matematik. Kontrol bliver set som tidens svar på stort og småt. Men måle- og tælletyranniet har også en bagside. Overvågning og statistik favner nemlig ikke hele virkeligheden, men afgrænser sig til ’målemesterens’ eget billede af virkeligheden.

Ikke desto mindre har den udprægede resultatfokus og brug af KPI’er, Key Performance Indikators, vundet stor indpas i organisationer og virksomheder ud fra devisen om, at man kan styre fremtidige præstationer ved at se på fortidige. Men nogle ting er lettere at måle på end andre. Og i praksis er det særdeles svært at lave meningsfulde målinger og sætte kvantificerbare mål for ægte produktivitet.

Eksempel: Hvis håndboldtræneren kun bliver målt på, om hans hold vinder, hvad så, hvis holdet har spillet utrolig godt og udviklet nye metoder? Eller hvis journalisten kun bliver målt på antallet af sendetid eller spaltemillimeter og ikke sin kildekritik eller integritet.

Mål og tal kan være udmærkede pejlemærker til at se, om strategien virker som forudset. Det kan også være udgangspunkt for en dialog med medarbejderen. Men læner lederen sig for meget op ad statistik og målinger, risikerer det at distancere ham fra virkeligheden. Virkeligheden er som bekendt sjældent simpel eller forudsigelig som tørre tal og kalkyler.

Opgør med performancekultur

Noget tyder på, at den kontrolfikserede performancekultur er på tilbagetog. I efteråret kritiserede en række ledelseseksperter den overdrevne trang til at måle og styre ansatte på baggrund af tal. Disse styringsmekanismer medfører en kontraproduktiv mistillidskultur, der stresser og begrænser folks lyst til at præstere, lød kritikken bl.a. i Ugebrevet Mandag Morgen.

En af dem, der mener, at performancekulturen har spillet fallit, er ledelsesrådgiver og forfatter til bogen ’Livsfarlig ledelse’ Christian Ørsted. For megen fokus på performance i stedet for levedygtighed er dårlig ledelse og slår virksomheden ihjel, advarer han.

”Ofte oplever medarbejderen at blive straffet, hvis de gør det ’rigtige’ for deres kunder – som bankrådgiveren, der føler sig presset til at optræde som ’banksælger’, og underminerer tilliden hos sine kunder, fordi man måler på de ting, som man kan måle på og ikke de ting, som den langsigtede succes afhænger af,” argumenterede Christian Ørsted i fagbladet Lederne i september sidste år.

Målstyring må aldrig tillægges den ultimative værdi eller overdøve ens sunde fornuft. Hvis ens mål kun er at opfylde måltallene, risikerer man at overse aspekter, der kan være af stor værdi for den langsigtede udvikling. For meget målstyring hæmmer kreativitet og innovation, som jo er noget af det, vi skal leve af i Danmark.

Netop målstyring og performancekultur og dens fordele og ulemper er temaet på næste Lederforum mandag den 26. januar 2015.

Af uddannelseschef Jørgen Beck.