Er vi blevet for meget curlingledere?

Har vi for meget fokus på at servicere og rose for alle mulige indsatser uanset størrelse og kvalitet?

De sidste ti år har den anerkendende, coachende ledelsesstil og positiv psykologi præget ledelsesområdet, og gudskelov for det. Men vi skal passe på, at vi med den frisættende og sympatiske ledelsesstil ikke smider ’barnet’ ud med badevandet. Vi må aldrig glemme den grundlæggende præmis, at ledere skal turde sige, når noget er bedre end andet. Og når noget ikke står til diskussion. 

Dette får mig til at tænke på curlingforældre. Forældre, der i bedste mening kun roser deres barn og fjerner forhindringer. Er vi blevet curlingledere? Har vi for meget fokus på at servicere og rose for alle mulige indsatser uanset størrelse og kvalitet? Og på at please frem for at udvikle? Dybest set er både ledere og medarbejdere jo sat i verden for at realisere virksomhedens mission. Men alt for ofte lader vi som om, at alt er til diskussion.

Beslutninger må aldrig træffes på medarbejdernes præmisser alene, men på baggrund af, hvad der tæller for virksomheden. Og for at kunne bidrage og gøre en forskel, skal man som medarbejder vide, hvad der tæller. Derfor skal vi tydeliggøre mål og visioner. Bidrager medarbejderen ikke til disse, bør vedkommende få besked. Selvom vi det meste af tiden bør være motiverende og anerkendende ledere, skal vi også turde sige, når der er behov for korrektioner. 

I stedet for at spørge medarbejderen: Hvad har du lyst til? bør lederen spørge: Hvad ser du er bedst for organisationen og dens behov? Medarbejderen skal udvikles og plejes, men det sker ikke kun ved at være sød, rummelig, lyttende og involverende. Vi udvikler os som mennesker ved at overvinde forhindringer, så hvorfor ikke give medarbejderne en mulighed for det? Lad være med at fjerne alle forhindringer, men fjern dem, der er din opgave at fjerne, og lad medarbejderne om at fjerne deres. 

Så kære leder. Næste gang du står i dilemmaet, så husk på, hvorfor du er her, og hvad formålet er. Nok skal du huske på dine medarbejdere, men det er ikke en hyggeklub. Vi er der for at levere. 

Fint nok med lystopgaver og frihed til at gå egne veje, men pas på det ikke bliver en bjørnetjeneste. Det er ikke ledernes opgave at feje ujævnheder væk for medarbejderne som curlingspilleren, der gnubber med kosten på isen, så stenen kan stryge ubesværet til måls.
 
Mit nytårsfortsæt må derfor være, at jeg vil have fokus på, at min udvikling af medarbejdere bidrager til virksomhedens udvikling. 

Godt nytår.

 

Af Jørgen Beck, uddannelseschef