Lean i praksis

Tre-dages kursusforløb for ledere

Vil du gerne forbedre bundlinjen, kundeværdien og medarbejdertilfredsheden i din virksomhed
på en praktisk, nærværende og struktureret måde? Så er dette kursus lige noget for dig.

Vi tilbyder dig et lean-kursus, hvor du primært gennem relevante cases, praktiske og visuelle præsentationer får åbnet øjnene for, hvordan man ved hjælp af lean-tankegangen får strømlinet og effektiviseret arbejdsgange på tværs af virksomheden med fokus på maksimal kundeværdi.

Målgruppe

’Lean i praksis’ er for de ledere, projektledere eller direktører, som overvejer at implementere lean i virksomheden, eller som vil opnå en forståelse for, hvordanman konkret kommer i gang med at implementere lean.

Kurset kan anvendes til lean i produktion, administration og service samt i udviklings- og innovationsafdelingen, og henvender sig til offentlige og private organisationer. Kurset kræver intet forudgående kendskab til lean. Du kan senere bygge oven på kurset med vores ’lean manager-kursus’ på 5 dage.

Underviser

Pernille Nyborg er civilingeniør inden for virksomheds- systemer og indehaver af konsulenthuset Nyborg Improvement. Hun har i 11 år arbejdet med optimering af forretningsgange med speciale i lean-tankegangen og er en ildsjæl inden for udvikling af virksomheder og medarbejdere. Hendes tilgang er pragmatisk, nærværende og værdiskabende.

Målet med kurset er, at du: 

  • lærer at designe et lean-forløb
  • efter kurset kan anvende de vigtigste lean-værktøjer i praksis i din egen virksomhed
  • er bevidst om, hvordan du udviser god lean-ledelse

Indhold

På kurset arbejder vi med:

  • Hvad er lean?
  • De fem lean-principper
  • De otte former for spild
  • Lean-værktøjskassen
  • Værdistrømsanalyse i praksis
  • Målstyring og forbedringstavler
  • Faser i et lean-forløb
  • Lean-ledelse – den gode lean-leder
  • Succeskriterier og faldgrupper

Sådan arbejder vi 

Undervisningsforløbet er opbygge, så teori bliver kombineret med øvelser, leg og cases, så alle deltagere aktivt involveres dagen igennem.Kursusdagene bliver afholdt med en uges mellemrum, så du får mulighed for at arbejde med teori og øvelser i egen virksomhed mellem undervisningsdagene.

Der er min. 6 og maks.14 personer på et hold.

Tid og sted 

Kurset holdes på tre hverdage fra kl. 8.30-16.00 på Erhvervsakademi Aarhus. 

Pris 

Prisen er 10.500 kr. inkl. moms. Prisen inkluderer forplejning og materiale.