Telefonsalg og mødebooking

Lær at håndtere salg og mødebooking i telefonen

Vil du optimere din indsats, når du booker møder eller sælger over telefonen? Dette kursus kombinerer undervisning og praktisk træning, og du får konkrete værktøjer til at håndtere de forskellige faser i salgsarbejdet ved telefonen.

Med kurset får du inspiration, viden og værktøjer til at forbedre dine resultater, når du booker møder og sælger over telefonen. Hvordan forbereder du dig bedst på telefonsamtalen? Hvordan motiverer du dig selv og overvinder barrierer for telefonsalg? Og hvordan får du dit budskab til at brænde igennem, så du ender med at sælge eller får plads i kalenderen hos den rigtige beslutningstager?

Målgruppe

Medarbejdere og ledere inden for salg med lidt eller nogen salgserfaring.

Kurset er for dig, der ønsker værktøjer til at:

  • forberede telefonsamtalen bedst muligt
  • sætte dig selv op til at ringe
  • præsentere dit produkt, så budskabet rammer plet
  • håndtere indvendinger
  • styrke samtalen med "telefonens kropssprog"
  • følge op på samtalen og se mulighederne for mersalg.

Indhold

Kurset består af fire halve dages undervisning og praktisk træning i at håndtere telefonsalg og mødebooking professionelt og effektivt.

  • Dag 1 - 3: Værktøjer til brug af telefon
  • Dag 4: Opfølgning på opgaver og erfaringer

Efter hver kursusdag tager du din nye viden og dine nye kompetencer med hjem i virksomheden. På de følgende kursusdage får du ny inspiration, mulighed for erfaringsudveksling med de andre deltagere og konkret sparring på dine udfordringer og din køreplan fra underviseren.

Kurset kommer bl.a. rundt om følgende temaer:

  • Overvind barriererne for kanvassalg og mødebooking
  • Hvor er dine styrker og dine udviklingsmuligheder?
  • Hvilken struktur giver mening for dig?
  • Hvilke virksomheder er i din målgruppe og hvem skal du tale med?
  • Hvordan håndterer du omstillingen?
  • Forberedelse af telefonsamtalen
  • Præsentation af dit produkt – præcist og effektivt
  • Metoder der kan støtte dig under samtalen
  • Kundens købsmotivation
  • Hvilke indvendinger støder du på, og hvad gør du ved dem?
  • Opfølgning og mersalg

Undervisningsform

Kurset er tilrettelagt, så alle deltagere øver sig i at bruge telefonen til at sælge eller booke møder. På de første kursusdage veksler undervisningen mellem oplæg og øvelser. Ved at inddrage deltagernes egne eksempler og erfaringer kobler vi indholdet tæt til dagligdagen i virksomhederne. Effektive værktøjer præsenteres og afprøves, og vi gennemfører realistiske rollespil, hvor du bliver opmærksom på dine styrker og forbedringsmuligheder i brug af telefonen.

Der bliver tid til feedback, diskussioner, rådgivning og opsamling, så alle kan tage telefonteknikkerne med hjem og anvende dem direkte.

Praktiske oplysninger

  • Undervisningen er kl. 9.00-12.30 - første dag til 13.30
  • Det foregår på Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J
  • Prisen er 6.000 ekskl. moms
  • Prisen er inkl. materialer og forplejning.