Indledning til kemi og kemiske beregninger – på Hasselager Allé

- for dig, som har brug for at få suppleret eller genopfrisket dine kvalifikationer inden for kemi og kemiske beregninger

Kurset er for kommende studerende på:

  • Miljøteknolog
  • Laborant

Formålet med kurset er at hjælpe dig til at få en god studiestart. Kurset kan ikke erstatte kemi C. Der kræves ingen særlige adgangsgivende forudsætninger for at deltage i kurset, hvis du er optaget på en af de nævnte uddannelser.

Hvis du har fået undervisning i kemi på niveau C, B eller A inden for det sidste år, vurderer vi, at du ikke har behov for dette kursus.

Dit udbytte

Med kurset opnår du:

  • viden om grundlæggende almen og organisk kemi
  • færdigheder i kemiske beregninger.

Indhold

  • Grundstoffer, ioner og salte
  • Syre-base kemi og pH
  • Organisk kemi og kovalente bindinger
  • Kemiske reaktioner – typer og afstemning
  • Mol, molarmasse og kemiske beregninger.

Undervisning

Der er undervisning i 20 lektioner fordelt over ca. 1½ måned. Undervisningen finder sted i tidsrummet 8.30-15.50. Undervisningstidspunkter og -omfang varierer fra uge til uge. 

Husk også at tilmelde dig kurset 'indledende teknisk matematik'.

Skema og læseplan bliver tilgængeligt før kursusstart.

Litteratur

”Basiskemi C” af Mygind et al. fra 2010.

Bogen er en del af bogpakken på både laborant- og miljøteknologuddannelsen. Du får mere information i dit optagelsesbrev.

Sted

Erhvervsakademi Aarhus
Hasselager Allé 8
8260 Viby J