PRINCE2® Foundation

Certificering

Kurset er for dig, der ønsker anerkendte værktøjer, så du kan planlægge, organisere og styre et projekt effektivt fra A-Z

PRINCE2® er en internationalt anerkendt projektledelsesmetode til professionelle projektfolk, som gør dem i stand til at gennemføre projekter hurtigt og effektivt. Kurset er APM-akkrediteret, og det er en hurtig, sikker og effektiv vej til at opnå certificering i PRINCE2.

Målgruppe

Metoden er specielt rettet mod dig, der som professionel arbejder – eller gerne vil arbejde – med projekter i dit daglige arbejde. Med kurset får du mulighed for at udvide dine kompetencer med en internationalt anerkendt projektledercertificering.

Indhold

PRINCE2 Foundation er et case-baseret kursus, hvor I med jeres erfaring og viden hjælper en ledelse med at gennemføre et komplekst projekt. Projektet styrer retningen i kurset, og det giver en sikker indførelse i metoden og værktøjet PRINCE2. PRINCE2 Foundation er et rigtigt godt supplement til anden viden om projektledelse, fx akademifaget projektstyring i praksis eller kurset projektledelse.

Dit udbytte

Målet med kurset er, at du får relevant viden til sikkert at styre et projekt. På kurset bliver du guidet gennem arbejdsgangene i et projekt og får en forståelse for en struktureret tilgang til projektledelse. På kurset lærer du at håndtere en konkret business case og dens interessenter (både interne og eksterne) samt at levere projektet til tiden inden for budgettet.

PRINCE2® Foundation-eksamen

På kurset bliver du forberedt til at bestå den officielle PRINCE2 Foundation-eksamen. Eksamen er en skriftlig multiple choice-eksamen, der gennemføres den sidste dag på kurset.

PRINCE2-kurset leveres i samarbejde med 2B1GROUP og EPMGroup. EPMGroup er godkendt af Association of Project Management Group Ltd., APMG, som akkrediteret træningsorganisation (ATO). Det er din sikkerhed for et godkendt kursus med en tilhørende godkendt eksamen.

Læs mere om PRINCE 2® >>

Sådan arbejder vi

Grundlaget for undervisningen er din dagligdag som leder eller medarbejder. Forløbet er en vekselvirkning mellem undervisningsoplæg i plenum, selvstudium, træning og sparring i mindre grupper samt opgaver.

Varighed

Kurset starter med et kick-off arrangement med 2 timers undervisning. Her får du udleveret bog og materiale om PRINCE2. Hvis du er forhindret i at deltage i kick-off arrangementet, kan du modtage dagens information på mail.

Efter kick-off arrangementet vil du have 30-40 timer med selvstudium.

Derefter er det fire dage med undervisning fra kl. 9.00-16.00.

Pris

Prisen for forløbet er 14.375 kr. pr. deltager inkl. moms.

Prisen er inklusiv forplejning, materialer samt Prince2 Foundation-eksamen.

Sted

Undervisningen foregår på Ringvej Syd 104, 8260 Viby J.

“PRINCE2® is a Registered Trade Mark of AXELOS Limited.”