Netværkskompetencen®

Vil du udvikle din netværkskompetence?

Arbejder du i et job eller med projekter og opgaver, hvor det er værdifuldt at være god til at netværke? Så tag kurset ’netværkskompetencen®’.

Lær hvad netværk er og kan, få udviklet din egen netværksstrategi og få indsigt og træning i praktisk og effektiv networking i forskellige netværkssituationer og –kanaler.

Målgruppe

Målgruppen er alle, som gerne vil udvikle deres netværkskompetence i forretningsmæssige sammenhænge – måske som leder, sælger, HR-konsulent, projektleder eller lignende.

Indhold på kurset ’netværkskompetencen®’

Kurset er tre dage kl. 9.30-16.00.

Dagene er sammensat af et miks af oplæg, dialog og øvelser – og der vil blive faciliteret networking mellem deltagere. Der vil desuden være hjemmeopgaver mellem de tre dage.

På første dag arbejder vi med netværkstankegangen, -etik, -regler og -strategi. Hjemmearbejdet efter dagen vil være kortlægning af dit netværk og arbejde med din netværksstrategi.

På andendagen arbejder vi videre med udarbejdelsen af din netværksstrategi samt med praktisk networking i dit netværk og netværkets netværk, herunder din netværkskommunikation. Hjemmearbejdet efter dagen vil være endelig udarbejdelse af din netværksstrategi samt gennemførelse af konkrete netværksmøder.

På tredjedagen arbejder vi med effektiv og praktisk networking i formelle netværk og i forbindelse med forskellige netværksaktiviteter, herunder på de sociale medier.

Vi afslutter med en netværksrunde for at sikre, at alle nu er klædt på til det videre netværksarbejde.

Dit udbytte

Når du har gennemført kurset:

  • ved du hvad netværk er, hvad netværk kan, og hvordan netværk virker
  • har du udviklet dine netværkskompetencer
  • har du udarbejdet din personlige netværksstrategi
  • har du fået en netværksværktøjskasse med viden, greb og metoder til effektiv og målrettet networking i de forskellige netværkskanaler.

Underviser på kurset

Netværksekspert Charlotte Junge er den gennemgående underviser. Charlotte etablerede i 2003 sin virksomhed JUNGE, som er et 100% netværksbaseret konsulenthus.

Charlotte arbejder som karriererådgiver, ledelseskonsulent og netværksekspert og har skrevet tre bøger om netværk ’NETVÆRK – vejen til målet’, ’NETVÆRK – vejen til målet, version 2.0’ og senest ’The Networking Journey’.

Læs mere på www.junge.nu

Pris

Prisen er 4.900 kr. inkl. materialer og forplejning.