Produktions- og kvalitetsstyring

Med faget 'produktions- og kvalitetsstyring' får du viden om og færdigheder i at anvende de grundlæggende koncepter og værktøjer inden for produktionsstyring og kvalitetssikring som styringsaktivitet i både produktion og laboratorier.

Målgruppe

Faget er primært målrettet laboranter, procesteknologer eller andre, der gerne vil øge deres kompetencer inden for laboratorie-, fødevare- eller procesteknologi.

For at tage faget skal du have en afsluttet uddannelse som laborant, procesteknolog eller tilsvarende.

Indhold

  • Produktionsstrategi og -former
  • Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer – herunder LEAN
  • Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion og laboratorier
  • Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits.

Om undervisningen

Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem præsentationer af teoretiske emner og casearbejde/opgaveløsning i grupper inden for et tildelt eller selvvalgt specialeområde. Opgaverne bygger på relevante problemstillinger, og vi forudsætter et vist omfang af selvstudie.

Undervisningen foregår på engelsk, men prøver og vejledning kan foregå på dansk.

Undervisningen foregår i dagtimerne med 35-40 lektioner fordelt over ca. 7 uger. Derudover skal du afsætte tid til opgaveløsning og gruppearbejde. Undervisningstidspunkter og -omfang varierer fra uge til uge.

Eksamen og ECTS-point

'Produktions- og kvalitetsstyring' afsluttes med en skriftlig eksamen (tre timer) inden for alle fagets emner. Faget svarer til 5 ECTS-point.

Sted

Erhvervsakademi Aarhus
Hasselager Allé 8
8260 Viby J
Find vej >>

Litteratur

John Nicholas: Lean Production for Competitive Advantage, 2010, CRC Press (ISBN: 9781439820964)

Erna Storgaard: Storgaard INNOVATION, 5 hæfter (engelske): Practical LEAN. Gratis download.

Kontakt

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Ulla Andrup Jensen på e-mail uaj@eaaa.dk eller telefon 7228 6463.

Spørgsmål ang. tilmelding kan sendes til administrationen på e-mail deltid@eaaa.dk.