Organisk kemi

Med faget 'organisk kemi' bliver du i stand til at analysere eksperimentel syntesekemi herunder identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper samt de anvendte enhedsoperationer.

Du får desuden kompetencer til at håndtere organiske synteser på baggrund af en teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer.

Målgruppe

Faget er primært målrettet laboranter, procesteknologer eller andre, der gerne vil øge deres kompetencer inden for laboratorie-, fødevare- eller procesteknologi.

For at tage faget skal du have en afsluttet uddannelse som laborant, procesteknolog eller tilsvarende.

Indhold

  • Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser, synteseveje og reagenser for synteser i flere trin, begreberne carbocationer og carbanioner
  • Reaktionstyperne addition, elimination, substitution og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2
  • Betydningen af stereokemi
  • Enhedsoperationer i et synteselaboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter
  • Udvalgte kemiske reaktioner, reaktionshastighed og ligevægte

Om undervisningen

Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem præsentationer af teoretiske emner og opgaveregning samt planlægning af laboratoriearbejde. Opgaveregningen og planlægningen af laboratoriearbejde er individuel eller i samarbejde med andre. Opgaverne og laboratoriearbejdet bygger på relevante problemstillinger, og vi forudsætter et vist omfang af selvstudie.

Undervisningen foregår på engelsk, men prøver og vejledning kan foregå på dansk.

Undervisningen foregår i dagtimerne med 35-40 lektioner fordelt over ca. 7 uger. Derudover skal du afsætte tid til opgaveløsning, rapportering af laboratoriearbejde og til gruppearbejde. Undervisningstidspunkter og -omfang varierer fra uge til uge.

Eksamen og ECTS-point

'Organisk kemi' afsluttes med en mundtlig eksamen inden for alle fagets emner. Faget giver til 5 ECTS-point.

Sted

Erhvervsakademi Aarhus
Hasselager Allé 8
8260 Viby J
Find vej >>

Litteratur

Hart/Craine/Hart/Hadad: Organic Chemistry, A Brief Course (13. ed, 2012)

Kontakt

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Ulla Andrup Jensen på e-mail uaj@eaaa.dk eller telefon 7228 6463.

Spørgsmål ang. tilmelding kan sendes til administrationen på e-mail deltid@eaaa.dk.