Organisation og processer samt styring og strategi

Fagmodul på 2. år, diplomuddannelsen i ledelse og salg

Med dette fagmodul får du skærpet din forståelse af interne og eksterne organisatoriske relationers betydning for ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag i egen organisation.

Du får viden om forskellige teorier om organisationer og ledelsen af dem, med fokus på ledelse af komplekse organisationer i et konstant foranderligt samfund.

Du bliver i stand til at styre strategiprocesser, blandt andet på baggrund af din indsigt i styringskoncepter og værktøjer.

Indhold

  • Udvikling, realisering og håndtering af innovative forandrings- og udviklingsprocesser, under hensyntagen til organisationens komplekse interne og eksterne relationer
  • Samarbejde mellem organisationens aktører, i håndteringen af organisatoriske udfordringer, forandrings- og udviklingstiltag
  • Kendskab til organisationers opbygning i forhold til ledelse af organisatoriske forandrings- og udviklingsprocesser
  • Organisationskultur 
  • Strategiske processer
  • Den lærende organisation
  • Lean ledelse.

Eksamen og ECTS

Fagmodulet består af to fag, 'organisation og processer' samt 'styring og strategi', der hver giver 5 ECTS-point. Du afslutter med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i et eksamensoplæg.