Et praksisorienteret alternativ til HD i afsætning

En diplomuddannelse er en overbygningsuddannelse på niveau med en bacheloruddannelse og svarer niveaumæssigt til HD anden del. Uddannelsen udmærker sig ved at være tæt på praksis og direkte brugbar i din hverdag på jobbet.

Hvis du ønsker en teoretisk uddannelse med et praksisrettet fokus, så er en diplomuddannelse i international handel og markedsføring et godt alternativ til HD i afsætning.

Underviserne på uddannelsen har mange års erhvervserfaring, minimum en kandidatgrad og underviser ud fra en praksisorienteret pædagogik. Det skaber et læringsmiljø, hvor der er fokus på at anvende komplekse teorier og modeller direkte i dit arbejde med salg og markedsføring.

Hvis du vil bygge videre på din diplomuddannelse, er næste skridt en master- eller kandidatuddannelse.