Uddannelsens opbygning

Diplomuddannelse i ledelse med specialisering i HR

Uddannelsen er en toårig uddannelse på bachelorniveau. Uddannelsen har to overordnede perspektiver - et HR-perspektiv og et ledelsesperspektiv. Begge perspektiver kan du anvende direkte i dit arbejde med HR på alle niveauer i organisationen.

Uddannelsens fleksible opbygning giver dig flere muligheder. Du kan vælge at tage HR-fagene som enkeltstående efteruddannelse og tage et, to eller alle tre HR-fag.

Få en uddannelse med både HR- og ledelsesperspektiv

Hvis du ønsker en hel diplomuddannelse, tager du ledelsesfagene sammen med ledere. På denne måde får du en uddannelse med både HR- og ledelsesperspektiv. Uddannelsen består af tre HR-fag og tre fagområder med fokus på ledelse, organisationen og kommunikation. Du vælger selv i hvilken rækkefølge, du tager fagene. Du afslutter med at skrive et afgangsprojekt – og efter endt uddannelse har du mulighed for at læse videre på masterniveau. 

Læs mere om de fagene:

HR-fag (5 ECTS-point)

Ledelsesfag (10 ECTS-point)

Afgangsprojekt (15 ECTS-point)

Sådan arbejder vi

Projektarbejde, erfaringsudveksling og konkrete problemstillinger er en væsentlig del af undervisningen. På uddannelsen arbejder du med aktuelle HR-opgaver fra din egen dagligdag, og du får rig mulighed for at sparre med medstuderende og undervisere om, hvordan du bedst løser dem.

Vores uddannelsesforløb er baseret på, at du afprøver teorier, modeller og metoder i praksis i din egen organisation. Du vælger selv konkrete problemstillinger og opgaver, som udfordrer dig i din hverdag. På denne måde bliver teorien omsat til praktiske eksempler, og du får anvendelige løsninger med hjem, som du kan implementere med det samme.