Systemdrift

Akademiuddannelsen i informationsteknologi

Med 'systemdrift' bliver du kvalificeret til et arbejde med systemadministration, herunder konfiguration og drift af servere samt automatisering af vedligeholdelsesopgaver.

Du bliver desuden i stand til systematisk at tilrettelægge og administrere systemadministrationsprocesser.

Indhold

  • Serveropsætning og -konfiguration
  • Ændringsstyring
  • It-procedurer, -politikker og -strategier
  • Directory services
  • Logning
  • Brugeruddannelse
  • Adgangskontrol
  • It-kontrakter
  • Automatisering og scripting
  • Backup
  • Virtualisering

Dit udbytte

Når du har taget 'systemdrift', kan du:

  • foretage serveropsætning og konfigurere en standardserver
  • stå for ændringsstyring
  • deltage i udarbejdelsen af it-strategier og –politikker
  • udarbejde og dokumentere it-procedurer
  • anvende standardværktøjer til systemdrift, herunder især backup og virtualisering
  • arrangere brugeruddannelse
  • udarbejde it-kontrakter
  • anvende et aktuelt scripting-sprog til at automatisere rutineopgaver

Eksamen og ECTS-point

Du afslutter 'systemdrift' med en mundtlig eksamen kombineret med et praktisk produkt og en skriftlig opgave. 'Systemdrift' giver 10 ECTS-point.

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

'Systemdrift' er et fag på akademiuddannelsen i informationsteknologi, der er en del af fagområdet for service, produktion, it, bygge og anlæg. Det kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser, eller du kan tage det som et enkeltstående forløb.

Vil du tage en hel uddannelse, men er i tvivl om sammensætning af fag, kan du kontakte os på deltid@eaaa.dk eller telefon 7228 6160.