Spildevandsbehandling

Akademiuddannelsen i miljøteknologi

Med faget 'spildevandsbehandling' får du indføring i spildevandsrensning herunder rensemetoder, funktion af renseanlæg, styring af processer og metoder til undersøgelse af spildevand. 

Du skal have afsluttet faget 'virksomhedens miljøpåvirkninger: miljø og naturforståelse, spildevand, affald og afkast', før du begynder på 'spildevandsbehandling'.

Indhold

  • Spildevandsbehandling
  • Anlægsopbygning
  • Processer
  • Kemisk behandling
  • Mikrobiologisk rensning

Dit udbytte

Når du har taget faget 'spildevandsbehandling', kan du:

  • deltage i styring og regulering af renseanlæg
  • opstille massebalancer for renseanlæg
  • anvende målemetoder, samt foretage valg, betjening, kontrol/kalibrering almindeligt forekommende måleudstyr
  • indgå i samarbejde om drift og optimering af anlæg til rensning af spildevand
  • udvikle egen praksis i relation til spildevandsrensning

Eksamen og ECTS

Faget afsluttes med en 48-timers skriftlig eksamen. Prøven har intern censur og bedømmes efter 7-trinsskalaen. 'Spildevandsbehandling' giver 10 ECTS point

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

'Spildevandsbehandling' er et fag på akademiuddannelsen i miljøteknologi, der er en del af fagområdet for service, produktion, it, bygge og anlæg. Det kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser, eller du kan tage det som et enkeltstående forløb.

Vil du tage en hel uddannelse, men er i tvivl om sammensætning af fag, kan du kontakte os på deltid@eaaa.dk eller telefon 7228 6160.