Sammenhængende forløb

Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Med faget 'sammenhængende forløb' styrker du din viden, så du bliver i stand til at udføre funktioner inden for sammenhængende patientforløb. Du får desuden indsigt i og forståelse for udvalgte fagområder som fx gerontologi, patientologi, (social)psykiatri og pædagogik.

Indhold

  • Teori og metode i relation til fagområdet
  • Menneskesyn og dets betydning for arbejdet med pleje og omsorg
  • Kommunikationsteorier og det kommunikative aspekt i det tværfaglige samarbejde
  • Konflikthåndtering og løsningsmodeller
  • Pædagogisk praksis og formidling
  • Det syge menneske i et flerkulturelt perspektiv
  • Forskningsresultaters betydning for problemstillinger fra din egen praksis.

Udbytte

Når du har taget faget, 'sammenhøngende forløb' kan du:

  • forstå og anvende begreber og metoder, der knytter sig til pleje og omsorg i sammenhængende patientforløb
  • forstå fagområdets centrale begreber og anvende disse i dit daglige arbejde
  • reflektere over de faglige og etiske problemstillinger, som knytter sig til fx psykiatriske patienter, minoritetsgrupper eller svage ældre borgere
  • koordinere indsatser og formidle praksisnære problemstillinger til relevante samarbejdspartnere, borgere og pårørende
  • håndtere udviklingsorienterede situationer i sammenhængende patientforløb
  • reflektere over og evaluere egen og andres indsats i udvikling af praksis.

Eksamen og ECTS

'Sammenhængende forløb' afsluttes med mundtlig eksamen med intern bedømmelse på baggrund af en skriftlig opgave.  'Sammenhængende forløb' giver 10 ECTS-point.

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

'Sammenhængende forløb' er et fag på akademiuddannelsen i sundhedspraksis, der er en del af fagområdet for velfærd, undervisning og sundhed. Det kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser, eller du kan tage det som et enkeltstående forløb.

Vil du tage en hel uddannelse, men er i tvivl om sammensætning af fag, kan du kontakte os på deltid@eaaa.dk eller telefon 7228 6160.