Kvalitetsudvikling og dokumentation - netbaseret

I 'kvalitetsudvikling og dokumentation' sætter vi fokus på dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling indenfor social- og sundhedsvæsenet, så du tilegner dig viden om og færdigheder i at sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i arbejdet.

Du opnår færdigheder i og kompetencer til at vurdere konkrete praksisnære problemstillinger, samt opstille konkrete, innovative og prioriterede løsningsforslag i samarbejde med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. 

Indhold

  • Dokumentations- og evalueringsmetoder og modeller
  • Evalueringskultur, herunder etiske aspekter ved dokumentation og evaluering, eksempelvis 'medicinsk teknologi vurdering'
  • Kvalitetssikring herunder 'den danske kvalitetsmodel'
  • Læring og handlekompetence i praksisfællesskaber
  • Innovation af praksisfeltet.

Udbytte

Når du har taget faget, 'kvalitetsudvikling og dokumentation' kan du:

  • anvende centrale metoder og redskaber til brug for kvalitetssikring og dokumentation af praksis i social- og sundhedsvæsenet
  • anvende centrale metoder og redskaber til i konkrete praksissituationer at foretage nuancerede beskrivelser af praksis ud fra forskellige perspektiver med afsæt i relevant viden  
  • formidle ny viden omkring dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling at praksisnære problemstillinger til borgere, pårørende og kollegaer  
  • håndtere udviklingsorienterede situationer inden for dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af sundhedspraksis
  • fagligt og tværfagligt aktivt at deltage i et professionelt samarbejde  
  • i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis.

Eksamen og ECTS

'Kvalitetsudvikling og dokumentation' afsluttes med en mundtlig eksamen med ekstern bedømmelse på baggrund af en skriftlig opgave. 'Kvalitetsudvikling og dokumentation' giver 10 ECTS-point