Afsætningsstrategi

Faget er for dig, der vil have viden og værktøjer, så du kan analysere og arbejde strategisk med virksomhedens salg og markedsføring. Du får afsætningsstrategiske kompetencer og forståelse for grundlæggende afsætningsmæssige forhold, begreber, modeller og værktøjer, så du i praksis kan bidrage til at analysere og løse virksomhedens nationale og internationale strategiske salgs- og markedsføringsopgaver.

Indhold

  • Grundlæggende markedsføringsbegreber: 
    - Virksomhedens planlægningsniveauer og mål 
    - Forretnings- og vækststrategier og deres forbindelse til kundernes behov 
    - Virksomhedens interne og eksterne forhold 
    - Virksomhedens strategiske situation.
  • Virksomhedens økonomiske situation: 
    - Grundlæggende regnskabsforståelse.
  • Juridiske forhold: 
    - Konkurrenceret.
  • Metode: 
    - Modellers formål og anvendelse 
    - Systematisk arbejdstilgang. 

Dit udbytte

Når du har taget faget, kan du:

  • forstå centrale strategi- og markedsføringsbegreber
  • bidrage aktivt til at udvikle virksomhedens forretnings- og vækststrategier
  • vurdere virksomhedens interne styrker og svagheder, herunder ressourcer, kompetencer, værdiskabelse, produktportefølje og den økonomiske situation
  • vurdere muligheder og trusler i virksomhedens omverden, herunder brancheforhold, konkurrencesituation, relevante juridiske forhold og virksomhedens interessenter
  • opstille og udvælge strategier for virksomhedens forretningsmodel, så den bidrager til vækst og fremtidig konkurrenceevne
  • vurdere både virksomhedens og potentielle samarbejdspartneres økonomiske situation ud fra en grundlæggende regnskabsforståelse.

Eksamen og ECTS-point

Faget afsluttes med en fire timers skriftlig eksamen. Deltagelse i eksamen forudsætter, at du under forløbet har udarbejdet en individuel skriftlig opgave, som er blevet godkendt. Faget svarer til 10 ECTS-point.