Personalejura

Forløb over 5 måneder, som giver dig nyttig viden til at forebygge og løse arbejdsretslige problemstillinger. Faget kan med fordel udgøre et valgfag på akademiuddannelsen i HR.

Målgruppe

Faget er for dig, som arbejder med personaleforhold, og som gerne vil have flere nyttige værktøjer og en bredere faglig ballast, når du skal håndtere opgaver i forbindelse med ansættelser, medarbejderforhold og afskedigelser. Du får kompetencer til at supportere både medarbejdere og virksomhed i sager om personaleforhold.

Fagets indhold

Vi arbejder med de centrale retsregler, som regulerer et ansættelsesforhold. Du får konkret erfaring med alle faser af en ansættelse, og du kan direkte anvende din nye viden i praksis i din virksomhed.

Du bliver blandt andet introduceret til arbejdsret, regler for ansættelsesforhold, overenskomster, det fagretslige system, forskellige lønmodtagergrupper og medarbejdere og arbejdsgiveres forpligtelser i et ansættelsesforhold. Både overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede ansættelsesforhold behandles.

Personalejura er koncentreret om reguleringen af det enkelte ansættelsesforhold, men faget omfatter også udvalgte dele af den kollektive arbejdsret samt de særlige problemstillinger, der gør sig gældende i forhold til ansættelser og afskedigelser på det offentlige arbejdsmarked.

Dit udbytte

Med Personalejura får du:

  • kendskab til regler om ansættelse i forhold til lovgivning, kollektiv overenskomst og individuel aftale
  • kompetencer til at anvende de arbejdsretlige regler ved ansættelse, under ansættelsen og ved ansættelsesforholdets ophør
  • kompetencer til at supportere både medarbejdere og virksomhed i sager om personaleforhold.

 

Sådan arbejder vi

Erfaringsudveksling og undervisning ud fra konkrete, realistiske problemstillinger er en væsentlig del af arbejdsformen på Ledelsesakademiet. Du arbejder med en række centrale og relevante problemstillinger inden for det personalejuridiske felt.

Download fagmodulplanen og få mere information om faget.