Ved den traditionelle katederundervisning (deduktivt undervisningsprincip) har man den bedste garanti for at "nå stoffet". Til gengæld giver mere induktivt orienterede undervisningsformer (som f.eks. virksomhedsspil, laboratorieøvelser og emne- og projektarbejde) en mere indsigtsfuld og anvendelsesorienteret forståelse gennem den reflektoriske tænkning, der er en del af disse undervisningsformers natur.  

En forudsætning for det induktive undervisningsprincips succesfulde anvendelse er motiverede og engagerede deltagere. Denne forudsætning forventes at være opfyldt for Ledelsesakademiets målgrupper.

Det er baggrunden for at vi har valgt at vægte de induktivt orienterede undervisningsformer forholdsvist højt. Undervisningen vil således rent metodisk veksle mellem det deduktive og det induktive princip. Når den mere formidlende undervisningsform anvendes, skal det tilstræbes at ske på en sådan måde, at det meddelte kan forbindes med deltagernes egne erfaringer, viden, spørgsmål m.v.

Der er således tale om indlæringsmål, der fokuserer på adfærd. Ved tilrettelæggelsen af uddannelsen tager vi derfor udgangspunkt i udviklingsmodellen, som du kan læse mere om nedenfor.

Støtte til at tænke omfatter den mere traditionelle undervisning med tilførsel af viden for at opnå en vidensmæssig baggrund at løse problemerne på. Denne del indlæring vil ske gennem underviseroplæg, litteraturstudier og gæstelærere. 

Støtte til at beslutte er normalt en konsulentopgave - det behøver ikke være en ekstern konsulent, det kan udmærket være en kollega eller en chef, som man konsulterer for at få hjælp til en beslutning. På diplomuddannelserne bliver de studerende inddelt i netværksgrupper. På de første mødegange arbejdes der intenst med teambuilding, der skal sikre en åben kommunikation i gruppen. Gruppefællerne fungerer gennem den toårige uddannelse som konsulenter for hinanden og støtter hinanden i at betræde nye veje i forhold til det daglige arbejde.

Støtte til at handle består normalt i at træne den enkelte i de praktiske færdigheder, som den enkelte skal bruge til udførelsen af den aktuelle opgave. På diplomuddannelserne søger vi at give de studerende konkrete værktøjer, der kan hjælpe dem med at omsætte teorierne til praksis. I et vist omfang arbejder vi også med direkte træning af færdigheder, f.eks. i kommunikation.

Støtte til refleksion er støtte til at forme sine mentale antagelser. Det er de oplevelser, hvor man bliver konfronteret med sine mentale antagelser og eventuelle fordomme og konstaterer, at de ikke holder. På diplomuddannelserne bliver resultatet af de studerendes praktiske opgaver altid fremlagt og diskuteret i gruppen. Der sker således en refleksion over løsningens udfald. Her vil underviseren også ofte kunne inddrage relevant teori for at perspektivere de indhøstede erfaringer. 

Undervisernes opgave på de formelle uddannelser er således både at tilføre ny viden og at agere som proceskonsulent. 

Kilde:

Finn van Hauen, Vagn Strandgaard og Bjarne Kastberg : Den lærende organisation - om evnen til at skabe kollektiv forandring. Industriens Forlag, København, 1995.