Projektledelse

6 dages kursusforløb for projektledere

Projektarbejdsformen bliver mere og mere udbredt i virksomheder som følge af større kompleksitet i opgaverne og en erkendelse af, at det at arbejde sammen på tværs af faglige og individuelle kompetencer er en væsentlig udfordring. Organisering og ledelse af projekter er blevet en nødvendig ledelsesdisciplin.

Målgruppe

Projektledelse er et kursusforløb for projektledere fra private og offentlige virksomheder, som arbejder med eller i nær fremtid skal arbejde med projekter. Forløbet gennemføres både som åbne forløb (se datoer her) og som virksomhedsinterne forløb, hvor form og indhold tilpasses virksomhedens konkrete behov.

Formål

Det er kursets formål at give deltageren en indsigt i projektlederens roller og opgaver samt i de forskellige projekttyper og deres betydning for valg af metoder før, under og efter projektforløb.

Indhold

  • Hvad er god projektledelse?
  • Projektlederrollen fra start til slut.
  • Den rigtige projektstyringsmodel og projektorganisering.
  • Typiske faser i et projektforløb.
  • Tids- og aktivitetsplanlægning, herunder IT-værktøjer.
  • Belbin-teamrolletest.
  • Hvordan sammensættes og udvikles en projektgruppe?
  • Faldgruber i de forskellige projektfaser- og måder at undgå dem på.
  • Hvordan skabes motivation og engagement i projektet?
  • Projektlederens værktøjer og planlægning i projektforløbet.

 

Dit udbytte

Kursets udbytte er at give dig en indsigt i projektlederens roller og opgaver samt i de forskellige projekttyper og deres betydning for valg af metoder før, under og efter projektforløb.

Efter forløbet oplever du dig mere kompetent i projektrollen og er i stand til at vælge samt anvende de rigtige metoder til at starte og gennemføre et projekt.

Jan Torstved - Produktionschef hos Crisplant:

På kurset mødte vi folk fra helt andre brancher og virksomheder. Der var folk fra biblioteker, kommuner, banker og arkitektfirmaer, og det var meget lærerigt at få deres input til, hvordan de vinkler et projekt. Man kan godt blive lidt enøjet, hvis ikke man får sådanne input udefra.
Læs mere om Crisplants udbytte af projektlederkurset >>

 

Sådan arbejder vi

Deltagerens egne projekter danner grundlag for undervisningen. Forløbet er en veksling mellem undervisningsoplæg i plenum, trænning og sparring i mindre grupper samt hjemmeopgaver, så deltagerne får afprøvet teorier, modeller og metoder i praksis. Kurset giver dig også mulighed for at opbygge et netværk med andre projektledere.Efter kurset er der mulighed for at få en individuel coachingsamtale.

 

Suppler med PRINCE2® Foundation

Som et brugbart supplement til kurset i projektledelse kan du tage kurset ”PRINCE2® Foundation”. Her lærer du om den anderkendte projektstyringsmetode PRINCE2 og får mulighed for at bestå den anerkendte PRINCE2 Foundation-eksamen.
  

Praktiske oplysninger >>

Brochure

Download brochure.

Referencer

Se en liste over virksomheder, som har erfaring med kurset Projektledelse.

Kontakt

E-mail: ledakad@eaaa.dk
Telefon 7228 6100