Praktiske oplysninger

Tid

Diplom i international handel og markedsføring gennemføres som aftenundervisning 11 tirsdage aftener kl. 17.30-21.00 samt dagundervisning 5 fredage kl. 8.00–16.30.

Første undervisningsdag er tirsdag den 11. september 2012.

Sted

Undervisningen foregår på Erhvervsakademi Aarhus.

Pris

Prisen pr. semester er 17.400 kr. Dertil kommer udgifter til bogindkøb.

Der betales pr. semester. Der tages forbehold for prisændringer.

 

Adgangskrav

Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende:

  • Akademiuddannelsen i international handel og markedsføring
  • Markedsføringsøkonomuddannelsen.


Ansøgere med andre relevante uddannelser vurderer vi individuelt. Vi lægger vægt på, at du har viden inden for markedsføring og økonomi.

Der kræves desuden mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende eksamen. 
 
Individuel kompetencevurdering

Hvis ikke du opfylder adgangskravene kan du få vurderet, om din uddannelses- og erhvervserfaring kan sidestilles med formelle kompetencer som beskrevet i uddannelsens fagbeskrivelse og bekendtgørelse.

Anerkendelse kan gives i form af:
1) Adgang til optagelse på uddannelse, hvis du søger ind uden at opfylde de fastsatte adgangskrav, og det vurderes, at dine erfaringer kan sidestilles med adgangskravene eller dele heraf.
2) Bevis for dele af uddannelsen eller hele uddannelsen, hvis du søger om optagelse, og du i forvejen har fag, som kan sidestilles med fagmoduler på uddannelsen.

Hvis du er i tvivl om dine muligheder, er du velkommen til at skrive til studievejledningen på vejledning@eaaa.dk eller ringe på tlf. 7228 6020.

Kontakt

Tine Frandsen
chefkonsulent

E-mail: tifr@eaaa.dk