Kommunikation og formidling

En akademiuddannelse i Kommunikation og formidling er for dig, der gerne vil arbejde professionelt med kommunikation og formidling i private og offentlige virksomheder - både nationalt og internationalt.

I løbet af uddannelsen øger du din viden om effektiv kommunikation og brugen af medier i virksomhedskommunikation herhjemme og i udlandet. Du lærer at udarbejde kommunikationsstrategier med udgangspunkt i virksomhedens overordnede strategier. Samtidig lærer du at vurdere analyseresultater og foretage valg af medie på baggrund af mediernes virkemidler.

Efter endt uddannelse vil du være i stand til at udvikle og planlægge kommunikationsopgaver og løse praktiske formidlingsopgaver i forbindelse med intern og ekstern kommunikation.

 

Kontakt

E-mail: akademiudd@eaaa.dk  
Telefon 7228 6160